Familiegudstjeneste med aftensmad

Familiegudstjeneste med aftensmad

7. februar 2019 1 Af Tiril

Hver tredje måned holder vores lokale kirke Familiegudstjeneste med efterfølgende aftensmad.

I går var årets første, og da det passet fint ind i vores program, gik turen op til kirken kl.17.00.

Vi benytter lejligheden til at
1) få en omgang nem aftensmad, den står klar når vi er færdig i kirken, og så er der ingen opvask bagefter
2) få snakket med venner, naboer og andre lokale vi ikke ser så tit
men vigtigst af alt
3) være sammen som familie i “stilhed”. I kirken er der ingen telefoner, vi hører hvad præsten har at fortælle og så bliver der sunget en masse. Den stilhed der er i kirken, er helt magisk. Man bliver tvunget til at geare ned og slappe af.

Temaet i går var Kong Salomo (med efterfølgende spaghetti kødsovs).

Vi hørte historien om Kong Salomo(/Salomon) og om hvordan han var en meget klog konge. Børnene elsker at høre historier, og inden vi tog afsted til kirken læste vi historien højt og hørte den tilhørende sang så mange gange at Youtube, til sidst ikke fik lov til at spille mer.. Når vi skulle synge sangen i kirken, kunne børnene til gengæld synge rimelig med på teksten, så tak til Youtube for det 🙂

Efter historie og sang blev der, som en del af rollespillet omkring forskellen på hvad der er dit og hvad der er mit, delt ud slik, for at understrege at man godt også må dele med hinanden. Meget populært, især hos børnene.

Efter gudstjenesten, var der aftensmad i sognehuset og fri leg for børnene.

Hjemme inden sengetid og med fire mætte maver. Super easy!
Har du et tilsvarende tilbud i din by, eller i dit lokalområde?

/ Tiril